Videoovervågning fanger tricktyve

En ældre dame skal til at betale for sine varer på apoteket i Jylland Men hun afbrydes af lyden af mønter der rammer gulvet. En venlig mand hjælper damen med at samle mønterne op og udeforstående ser den uskyldige handling som en god gerning.

Det der i virkeligheden har udspillet sig er et snedigt tricktyveri som kun apotekets videoovervågning fanger.

”På videoovervågningen kan vi se, at det er den venlige mand der kaster en håndfuld mønter ved den ældre dame. Herefter hjælper han med at lægge mønterne i damens pung alt i mens han stjæler hendes kreditkort”, siger Benjamin Vohnsen fra Eye4u.dk som har specialiseret sig i videoovervågning i detailhandlen.

Tricktyverier er nøje planlagte og tyvene opererer meget professionelt . De sætter selv den scene hvor den udsatte bliver en ufrivillig statist. For ofret er situationen ofte uforudset og derfor har tricktyvene nemt ved at fjerne fokus fra det der er ved at ske. Af samme årsag kan det efterfølgende være svært at sætte ansigt på tyven.

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd har TV overvågning en forebyggende effekt mod planlagt kriminalitet, og effekten bliver større jo bedre oplysningen om overvågningen er.

”Det er sjældent vi oplever tricktyve hos vores kunder fordi overvågningen har en forebyggende effekt over for den slags. Men når det så sker, er det en trøst at vi kan overlevere videoovervågning til politiet som kan bruge den i forbindelse med opklaringen” siger Benjamin Vohnsen.

Hvis man vil undgå tricktyveri, skal man være ekstra opmærksom når man færdes hvor der er mange mennesker og særligt opmærksom hvis man bliver distraheret. Derudover skal man undgå at vise kontanter, smartphones og andre værdifulde genstande.

Det er især kvinder bliver udsat for lommetyveri og tricktyveri, viser tal fra Danmarks Statistik. Og desværre er tallene stigende.

Kilder:
Danmarks Statistik, STRAF5.
Det Kriminalpræventive Råd

1 thought on “Videoovervågning fanger tricktyve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *